Rioja ligger i det nordlige Spanien og har historisk set været den vigtigste vinregion i landet – og er det på mange måder stadig. Som en af de eneste regioner er Rioja klassificeret som DOCa – Denominación de Origin Calificada.
Rioja er opkaldt efter Rio Oja (Rio betyder flod på spansk), en biflod til Rio Ebro, og regionen strækker sig langs Ebros dal et langt stykke ad vejen, mens den mod syd og nord er afgrænset af bjergkæder. Regionen består af tre officielle underregioner – Rioja Alta, Rioja Alavesa og Rioja Baja. Rioja Baja, der har sit største område i Navarra, er den største del af Rioja DOCa. Det er nøjagtigt så hedt og tørt som bøgerne beskriver, og dets jordbund af ler giver federe og mere alkoholstærke vine – sædvanligvis lavet på Garnacha Tinta, som overlever bedre end Tempranillo under disse klimatiske betingelser.
De mest aromatiske Tempranillo-rødvine kommer fra en gul, kalkholdig jordbund, som man finder overalt i Rioja Alavesa, der kvalitetsmæssigt er den mest overlegne underregion, og som strækker sig langt ind i Alta-regionen. Det er disse særlige egne i ALavesa der giver Tempranillo vinen den fineste aroma, struktur og finesse og et »bid« der kan give den næsten ubegrænset holdbarhed. Langt størsteparten af Altas jordbund er nærmest identisk med Bajas flodaflejringer og jernholdige ler, og her dyrkes Garnacha, som er mere standhaftig. Men, i modsætning til Baja, har både Alta og Alavesa et klima, hvor de hede luftstrømme fra Middelhavet bliver modereret af de køligere briser fra Atlanten.
Klassiske Rioja-vine er normalt blandet af druer fra de 3 underregioner, men man er blevet mere og mere bevidst om det kolosale potentiale, der kan ligge i at lave vine fra et enkelt underområde, ja man er enda begyndt at lave vine på druer, der kun kommer fra en enkelt mark.

Viser alle 3 produkter

Vis: 1998 / 3996 / Alle